Let Rygestop

Så er det julegavetid igen, eller hvad man nu skal kalde denne tid på året, hvor vi render fra den ene butik til den anden for at få fat i de helt rigtige og alt for dyre julegaver til familie og venner. I år har jeg dog været tidligt ude og har faktisk allerede fået ordnet de fleste pakker. Der er både sørget for gave til min kæreste, min far, min søster, mine brødre og mine to bedste veninder. Den eneste der mangler er min mor. Min mor er altid et problem sådan rent gavemæssigt. Hun er alt for specifik i sine ønsker, så skal det lige være det bestemte bælte eller det der bestemte penalhus eller… Ja, hun ved hvad hun vil have. I år er det så et par ilse jacobsen gummistøvler, hun har kastet kærligheden på. Og jeg har ledt hos samtlige forhandlere af ilse jacobsen gummistøvler i en radius af 100 km og har stadig ikke fundet lige det her bestemte par ilse jacobsen gummistøvler. Men jeg ved godt at det ikke vil vække glæde, hvis jeg bare udvælger et andet par ilse jacobsen gummistøvler til hende, så jagten må fortsætte endnu…

Nogle gange så kan en person, som jeg kender overdrive alting lidt. Han kan godt finde på at overdrive lidt når han fortæller en historie. Det mener jeg i hvert fald. Men jeg har ved nærmere eftertanke fundet ud af, at det måske ikke helt er sådan, at det forholder sig. For jeg tror faktisk bare, at det er fordi, at han oplever mange ting meget mere dramatisk end jeg gør.
Det har jeg funde ud af, da jeg har fulgt ham i nogle år efterhånden.
For eksempel, så var det sådan at han ringede en dag fordi, at han havde glemt sine caps. Han gik helt grasat og satte himmel og hav i bevægelse for at han kunne få fat på dem igen.
Jeg synes, at det var en lille smule overdrevet.
Det syntes han åbenbart ikke. Men man skal bare passe på med sådan nogle ting, for hvis man altid overdriver lidt, så er det sådan, at så tager folk det efterhånden ikke helt alvorligt længere.
Så derfor synes jeg, at han skulle starte med at tage den lidt med ro og ikke fare sådan op.

Der er ingen firmagaver til de studerende. Det er ikke ligesom at være ansat i en virksomhed, her må vi nøje med en Su og fattig mad, så det er lidt ærgerligt.
Eller det er ikke rigtigt. Vi få selvfølgelig den gave, at vi kan aflevere vores eksamensopgave inden jul, og så har vi fri i en hel måned.
Det er ret dejligt, da man som arbejdende ikke har særlig meget fri i ferien. Så kan man godt savne, at man har fri alle dagene mellem jul og nytår. Så derfor synes jeg ikke, at man skal klage sin nød. Jeg her i hvert fald besluttet mig for, at jeg ikke længere vil være utilfreds med at være studerende. Jeg vil i stedet for vælge at nyde det og nyde, at der ikke er det samme pres på en, som når man går på arbejde.
Her er det kun ens egne forventninger, som man skal leve op til. Der er ingen irriterende chef som står og dunker en i hovedet og beder sig levere en opgave her lige inden julen.
Det er jeg godt tilfreds med.

Nogle synes måske, at det kunne være rigtig rart, hvis man havde fri hele vinteren. Men sådan er det desværre ikke for alle, og jeg tror også, at når man først har prøvet det, så finder man ud af, at det faktisk ikke er så rart alligevel. Det gav i hvert fald ikke en hel masse mere energi.
Jeg har nemlig prøvet at holde fri i halvanden måned der midt om vinteren. Det første stykke tid var henover julen. Der gik tiden stærkt for man havde alligevel så meget familie halløj, så der fløj tiden afsted. Men da nytåret var overstået havde jeg stadig en hel måneds ferie tilbage, og det blev altså lidt kedeligt.
Der var nemlig koldt og trist og keg kunne ikke rigtig tage mig sammen til noget. Så jeg følte bare, at jeg lå i min seng og spildte tiden.
Det ville være noget andet, hvis der var sommer og man kunne ligge på stranden og slappe af. Der føler man, at der er et formål, måske fordi man gerne vil være brun. Men i hvert fald gik den vinter langsomt.