Noget at stå imod med

Så er januar over os – igen! Det betyder at vi danskere er i højrisiko for at blive forkølelede eller få influenza. Vejret på denne årstid er ofte koldt og vådt – og i år må det siges at være særdeles vådt, og derfor er kroppen i høj fare for at pådrage sig infektioner. Dertil kommer at vi ofte har spist mindre sundt i decembermåned og vores krop derfor ikke har et stærkt nok immunsystem. Vi kender alle talemåden “noget at stå imod med” og den er i høj grad relevant i forhold til at sikre sig mod forkølelse og influenza, for for at opbygge et godt, stærkt immunforsvar, så er man nødt til at spise sundt. Hvis man skal sikre sig optimalt imod infektioner og viraangreb, så skal man sørge for at ens kost er godt afbalanceret med rigeligt med vitaminer, fibre, protein og mineraler. Vitaminer og mineraler husker de fleste danskere at tage i form af kosttilskud, men vi må heller ikke glemme protein og fibre. Kostfibre fås for eksempel i de grove ting som groft brød og grove grøntsager, mens protein først og fremmest skal hentes i kød, fisk og æg.